Slægtsbogen bliver til og slægtsarbejdet begynder

Slægtsarbejdet tog sin begyndelse i al stilhed. Uden at en større kreds havde kendskab til det, sad lærer Thøger Jensen, Følle, fra Thøger-slægten og redte slægtens traade ud. Da han var ved at have klarhed over dens forgreninger, hovedsagelig gennem arkivstudier, henvendte han sig til redaktør Østergaard, Brabrand, og satte ham ind i planerne om, under forudsætning af fornøden tilslutning, i fællesskab at udgive en slægtsbog. De to mænd fortsatte nu i forening de videre slægtsstudier og delte arbejdet imellem sig paa den maade, at Thøger Jensen fortsatte sine arkivstudier, mens redaktør Østergaard gik i gang med at fremdrage gamle slægtsminder, dels gennem Statens Avissamling i Aarhus, og dels gennem samtaler med de gamle i slægten.

1925 var arbejdet saa langt fremskredet, at de to initiativtagere sammen med herreekviperingshandler Jens Overgaard, Skanderborg, kunne kalde sammen til et første forberedende slægtsmøde paa forsamlingsbygningen i Skanderborg den 15. oktober. Her forelagdes de hidtidige resultater af arbejdet og planerne om udgivelse af en slægtsbog, hvis der kunne opnaas fornøden tilslutning, da man ikke turde gaa i gang med dens trykning, hvis der ikke var interesse for sagen, og sikkerhed for, at bogen kunne afsættes i rimeligt omfang. Den fremmødte forsamling gik enstemmig ind for sagen og tilsagde sin fulde støtte, ligesom der blev rettet en tak til Thøger Jensen for hans initiativ.

Ved mødet i Skanderborg tegnede 200 sig som subskribenter; for at skaffe yderligere interesse for sagen og flere bestillinger paa bogen udsendte initiativtagerne 20. november samme aar en »indbydelse til subskriptionstegning« paa slægtsbogen. Med den tilslutning, som sagen allerede havde opnaaet, gik Thøger Jensen og redaktør Østergaard saa i vinterens løb i gang med indsamling af yderligere materiale og billeder. Det var oprindelig tanken, at bogen skulle omfatte ca. 200 sider, men materialet svulmede op, saa det blev til en bog paa mere end 300 sider. Den fik overalt en god modtagelse og god omtale i pressen. Havde der været betænkeligheder ved at sætte bogen i tryk, blev de gjort til skamme, da bogen nu gennem mange aar har været udsolgt.

De tre indbydere til mødet den 15. oktober blev opfordret til at fortsætte arbejdet som staaende udvalg, og dette udvalg kunne indbyde til nyt slægtsmøde 28. juni 1926, denne gang i Skanderborg dyrehave. Paa det møde blev slægtsbogen fremlagt.

Det første slægtsmøde i Skanderborg var præget af forventning om den kommende slægtsbog. Nogle af de ældre deltagere fremdrog minder fra slægten, f.eks. fhv. lærer Schou, Storring, og fru Dorthea Stevns, Voldby højskole, hvorved træk fra livet i de gamle gaarde blev trukket frem. Et medlem af slægten, koncertsanger Thøger Rasmussen, Aarhus, sang under stort bifald flere sange. Ved det andet slægtsmøde holdtes festtalen af lærer Gunnar Rasmussen, Gentofte, der ogsaa fremdrog betydningen af slægtsfølelse og slægtsminder. Friskolelærer Hans Rasmussen, Ellede, fremdrog træk fra sin farbror, friskolelæreren i Ulstrup ved Kalundborg, Søren Rasmussens liv. Ogsaa ved den lejlighed underholdt koncertsanger Thøger Rasmussen med sang, og flere havde ordet for at kalde slægtsfølelsen frem.

Inspireret af den fremvoksende slægtsinteresse i Jylland kaldte slægtsmedlemmer i København den 23. oktober 1927 sammen til et møde for derboende slægtsmedlemmer. Den ledende kraft var frøken Stine Sørensen, bistaaet af frøken Anna Haugaard, lærer Gunnar Rasmussen, Gentofte, og kæmner Thøger Rasmussen, Taastrup. Deltagerne i mødet ønskede at give udtryk for taknemmelighed for slægtsbogen og overrakte hver af slægtsbogens udgivere en pokal af hamret sølv, forsynet med inskription og ledsaget af en smuk kalligraferet adresse med givernes navne.