Velkommen til foreningen Adslev Slægten

Adslev Slægten udspringer fra gårdejer Peder Jensen fra Adslev (født 30. november 1766) og hustru Margrethe Rasmusdatter fra Mjesing (født 18. december 1768).

Ægteparret fik 12 børn og otte af dem blev stammoder/-fader til otte slægtsgrene. De 4 øvrige børn døde som små.

De otte slægtsgrene
Overgaard-slægten
Melballe-slægten
Thøger-Slægten
Jensen-slægten
Rasmussen-slægten
Sørensen-slægten
Munch-slægten
Pedersen-slægten

Foreningens arbejde

Udover at udgive et årsskrift med nyheder om og fra efterkommere, samt skrive og genoptrykke artikler af interesse for foreningen medlemmer, sørger foreningen for at:

  • Afholde årsmøder hvert andet år
  • Vedligeholde foreningens anlæg i Adslev
  • Samle oplysninger fra årsskrifterne i bøger (er udkommet i 1926, 1959, 1981 og 2005 ??)

Bliv medlem af foreningen

Et medlemskab af foreningen koster kun kr. 150 om året.
Klik her og meld dig ind.

Slægtstræf 2018 på Restaurant Ålekroen. Adslev Slægten

Første Slægtmøde i Adslev Slægten

Foreningen Adslev Slægten etableres

Lærer Thøger Jensen, Følle, ekviperingshandler Jens Overgaard, Skanderborg, og Redaktør N.P. Østergaard sendte indbydelser ud til det første slægtsmøde den 15. oktober 1925.

Efter  dette møde arbejdedes der med at samle materiale til en bog om slægten, og i 1926 den 28. juni var den første slægtsbog trykt, og det andet slægtsmøde blev holdt i Skanderborg.

Ved dette møde blev der enighed om navnet på foreningen: ”Adslev Slægten”.
Fra begyndelsen var der 8 medlemmer i bestyrelsen, et medlem pr. slægtsgren.
I dag administreres foreningen af en bestyrelse på 7 medlemmer, valgt på generalforsamlingen.

Læs mere om bestyrelsen og se referater fra slægtsmøder

Slægtsbogens tilblivelse

Slægtsarbejdet tog sin begyndelse i al stilhed. Uden at en større kreds havde kendskab til det, sad lærer Thøger Jensen, Følle, fra Thøger-slægten og redte slægtens tråde ud. Da han var ved at have klarhed over dens forgreninger, hovedsagelig gennem arkivstudier, henvendte han sig til redaktør Østergaard, Brabrand, og satte ham ind i planerne om, under forudsætning af fornøden tilslutning, i fællesskab at udgive en slægtsbog.

De to mænd fortsatte nu i forening de videre slægtsstudier og delte arbejdet imellem sig paa den måde, at Thøger Jensen fortsatte sine arkivstudier, mens redaktør Østergaard gik i gang med at fremdrage gamle slægtsminder, dels gennem Statens Avissamling i Aarhus, og dels gennem samtaler med de gamle i slægten.

I 1925 var arbejdet så langt fremskredet, at de to initiativtagere sammen med herreekviperingshandler Jens Overgaard, Skanderborg, kunne kalde sammen til et første forberedende slægtsmøde på forsamlingsbygningen i Skanderborg den 15. oktober. Her forelagdes de hidtidige resultater af arbejdet og planerne om udgivelse af en slægtsbog, hvis der kunne opnås fornøden tilslutning.

Opbakning til slægtsbogen på første slægtsmøde den 15. oktober 1925
Initiativtagerne ville gå videre med trykning af bogen, hvis der var interesse for sagen og sikkerhed for, at bogen kunne afsættes i rimeligt omfang. Den fremmødte forsamling gik enstemmig ind for sagen og tilsagde sin fulde støtte, ligesom der blev rettet en tak til Thøger Jensen for hans initiativ.

Ved mødet i Skanderborg tegnede 200 sig som subskribenter; for at skaffe yderligere interesse for sagen og flere bestillinger på bogen udsendte initiativtagerne 20. november samme år en »indbydelse til subskriptionstegning« på slægtsbogen. Med den tilslutning, som sagen allerede havde opnået, gik Thøger Jensen og redaktør Østergaard så i vinterens løb i gang med indsamling af yderligere materiale og billeder.

Det var oprindelig tanken, at bogen skulle omfatte ca. 200 sider, men materialet svulmede op, så det blev til en bog på mere end 300 sider. Den fik overalt en god modtagelse og god omtale i pressen. Havde der været betænkeligheder ved at sætte bogen i tryk, blev de gjort til skamme, da bogen nu gennem mange år har været udsolgt.

Slægtsmødet i Skanderborg var præget af forventning om den kommende slægtsbog. Nogle af de ældre deltagere fremdrog minder fra slægten, f.eks. fhv. lærer Schou, Storring, og fru Dorthea Stevns, Voldby højskole, hvorved træk fra livet i de gamle gårde blev trukket frem. Et medlem af slægten, koncertsanger Thøger Rasmussen, Aarhus, sang under stort bifald flere sange.

Præsentation af slægtsbogen den 28. juni 1926
De tre indbydere til mødet den 15. oktober blev opfordret til at fortsætte arbejdet som stående udvalg, og dette udvalg kunne indbyde til nyt slægtsmøde 28. juni 1926, denne gang i Skanderborg dyrehave. På det møde blev slægtsbogen fremlagt.

Ved dette møde holdtes festtalen af lærer Gunnar Rasmussen, Gentofte, der også fremdrog betydningen af slægtsfølelse og slægtsminder. Friskolelærer Hans Rasmussen, Ellede, fremdrog træk fra sin farbror, friskolelæreren i Ulstrup ved Kalundborg, Søren Rasmussens liv. Også ved den lejlighed underholdt koncertsanger Thøger Rasmussen med sang, og flere havde ordet for at kalde slægtsfølelsen frem.

Interessen for slægten i Jylland breder sig til Sjælland
Inspireret af den fremvoksende slægtsinteresse i Jylland kaldte slægtsmedlemmer i København den 23. oktober 1927 sammen til et møde for derboende slægtsmedlemmer.

Den ledende kraft var frøken Stine Sørensen, bistået af frøken Anna Haugaard, lærer Gunnar Rasmussen, Gentofte, og kæmner Thøger Rasmussen, Taastrup.

Deltagerne i mødet ønskede at give udtryk for taknemmelighed for slægtsbogen og overrakte hver af slægtsbogens udgivere en pokal af hamret sølv, forsynet med inskription og ledsaget af en smuk kalligraferet adresse med givernes navne.

Slægtmøde1 i Adslev Slægten
Adslevgaarden model
Adslevgaarden grundplan
Adslevgaarden_nu Dorteasminde. Adslev Slægten

Slægtens historie

”Slægtsgården” i Adslev blev i 1908 flyttet ud på marken og hedder nu ”Dortheasminde”.

Meget materiale fra den gamle gård blev genbrugt i den nye gård, blandt andet bindingsværk og sten, men en del af stuehuset fik lov at stå tilbage og blev først nedbrudt i slutningen af 20’erne. Der var på et tidspunkt Brugs i bygningen.

Ved slægtsmødet i 1934 blev det foreslået af Anton Jensen, Viborg (slægtsbog 1981 side 311 XI) at en sten fra slægtsgårdens mark i Adslev blev rejst på den gamle slægtsgårds tomt, som mindesten for slægten og forsynet med en passende inskription.

Juni 1936: En mindesten bliver rejst på den gamle slægtsgårds tomt
Mindestenen blev afsløret ved det store slægtsmøde den 14. juni 1936 på tomten (med omkring 600 slægtsmedlemmer), som blev stillet velvilligt til rådighed af Martin Mølgaard (mindestenen står omtrent, hvor salen var i det gamle stuehus). Ved foden af ”Mindestenen” ligger en mindre sten, der har tjent som hjørnesten i det gamle stuehus, hvis billede er indridset på den.

Ved slægtsmødet i 1948 blev det bragt på tale at ændre mindestenens omgivelser og skaffe bedre adgang til pladsen (Martin Mølgaard brugte stedet til græsning af køer og ungkvæg, så det var ikke altid let at komme til for hegn og kokasser).

Da man næste gang samledes til slægtsfest i 1950, var omgivelserne fuldstændig ændrede. Et medlem af slægten, proprietær Beck, ”Pedersminde” ved Odder (slægtsbog 1981 side 561 V.) havde på eget initiativ, på vegne af ”Adslev-slægten”, købt og betalt arealet, som mindestenen står på, frilagt området og sat hegn om.

Se Adslev Skødet

Som det fremgår af skødet, er pladsen købt på vegne af slægten. Pladsen blev i mange år passet af Beck. Når pladsen trængte til at få en større omgang sendte Beck to af sine karle af sted på hver sin traktor fra ”Pedersminde” og mødtes med dem i Adslev, hvor de i fællesskab ordnede pladsen.

Beck havde også ansat en ældre mand fra Adslev til at slå græsset, alt uden omkostninger for slægtsforeningen, indtil Beck endelig overdrog den til slægtsforeningen i 1975.